Urania af Flensborg   Captajn Nis Brodersen 1846

»Urania af Flensborg«   surfede ikke på internettet

....

 . . .  for 150 år siden men den sejlede med vindkraft til Vestindien. Rejsen fra Flensborg til St. Croix (dengang en dansk koloni, i dag U.S. Virgin Islands) varede dengang to til tre måneder. Skibet blev bygget i Stettin i 1826 og blev i mere end 33 år sejlet af skibsførere fra familien Brodersen, før det efter 40 års eventyrlig Vestindienfart gik tabt i en orkan i Puerto Platas havn (i dag den Dominikanske Republik) den 30. september 1866.

Fregatten var indregistreret i Flensborg under flagnummeret Q 131 og havde efter to ombygninger en lasteevne på over 100 kommercelæster (over 200 registertons). Asmus (Rasmus) Brodersen (1783-1858), født i Havgård, Rinkenæs på Flensborg Fjord, flyttede til Flensborg-St. Jørgen og var i 20 år skibets fører og reder. Han blev efterfulgt af sønnen Nis (1808-1864) og Behrend (1811-1867), som sejlede skibet i henholdsvis 8 år og 5 år indtil 1859. »Urania« sejlede fortrinsvis i Vestindienfarten under dansk flag som fragtskib med en besætning på 14 mand. Med Vestindiensejladsen oplevede Flensborg sin blomstringstid fra 1814 til 1856 og grundlagde sit ry som rom-centrum. Fra Flensborg blev levnedsmidler, byggematerialer (tegl) og koks sejlet til Christiansted på St. Croix, og man byttede sig i overvejende grad til sukker, rom, mørke træsorter og krydderier, som blev bragt hjem. En typisk rejse startede i begyndelse af marts nord om Skagen gennem Vesterhavet, Den engelske Kanal, Biscayen og derefter til Madeira. Herfra udnyttede man passatvindene til at komme direkte til De vestindiske Øer i Caraibien, hvortil man ankom i maj eller juni. Efter losning og lastning skulle man begynde tilbagerejsen før efterårsstormene kom, over Atlanterhavet til Flensborg, hvor man forventede at ankomme før jul.

Rejserne var ikke ferierejser. Det viser dette brev, som Nis Brodersen skrev til sin kone Barbara Maria og sine børn den 6. december 1848, som blev sendt fra Nyborg kort før han selv ankom til Flensborg:
.

Allerkæreste moder og børn! Efter en lang og meget vanskelig rejse modtog jeg dit mig så kære brev af den 28. november. Kort tid efter mistede vi begge vore ankre i en forfærdelig storm den 29. november, og det var nær ved at skibet og ladning og alle ombord var gået til grunde. Gud beskyttede os, og vi ankom lykkeligt her den 1. december. Hvis jeg nogensinde har længtes efter at afslutte en rejse, så er det sandelig denne, den begyndte med modgang og det ser den ud til at skulle fortsætte med indtil den slutter. 16 dage efter at vi var sejlet fra St. Croix løb vi ind i en storm. De fleste af sejlene blev revet bort, vort ror gik i stykker og skibet sprang så læk, så det har holdt os beskæftiget lige siden, og det gør det stadig. Galionsstøtterne er væk på begge sider af skibet, og der er meget mere. Siden da har vi hele tiden haft storm, høj sø og modvind. En dag stødte vi på grund. I Kanalen havde vi så meget storm og nordenvind så det var umuligt for os, at sende breve i land, hvis ikke vi ville miste en af vore både. Ja, det var en lang beretning du fik om vor rejse. Den 3. december rejste vi herfra, men vi var tvunget til at vende  tilbage hertil igen i dag. Jeg håber, at I alle er raske og jeg beder dig hilse mine forældre og søstre og giv et kys til mine børn og vis fader (skibsfører Asmus Brodersen) dette brev; i håbet om en snarlig gunstig vind så vi snart kan være hjemme, omfavner og kysser jeg dig, Din indtil døden trofaste ægtemand og fader - Nis Brodersen.

.

Dette foto viser skibsfører Nis Brodersen født den 4. juli 1808 i Flensborg med sin kone Barbara Maria, født Paulsen. Han sejlede i mange år »Urania af Flensborg« til St. Croix eller på hvalfangst ved Grønland. Han mistede sit ene ben, da en harpunkanon eksploderede, og sejlede efter at man havde amputeret benet i Stavanger endnu i 10 år som skibsfører med et træben, indtil han senere fandt beskæftigelse på en handelsstation på St. Croix. Nis Brodersen døde til søs den 1. juni 1864 og blev bisat i London. Hans søn Jürgen (1839-1900) overtog senere i Flensborg kolonial grossistvirksomheden »J. Brodersen tidligere H. P. Schmidt« i »Indigo-gård«. Denne bygning i Angelburger Str. 28 mindede i mange år om den gamle Vestindien-tradition.  Efter 150 år og 6 generationer senere kan man stadig læse og berette meget om sejladsen på Vestindien, om fregatten Urania og dens skibsførere (Hass, D.: Die Flensburger Fregatte Urania und ihre Kapitäne, Flensburg 1981; Ruehmann, H.: Von Flensburg nach Westindien, Flensburg 1997; Henningsen, L.N.: Flensborgskibe i Østersøen, Middelhavet og Vestindien 1790-1850 - Brodersen- samlingen på Flensborghus, Flensborg 2005). Vi vil være glade for at få mere at vide om Urania og for jeres e-mails.   .

Nis og Maria Brodersen (ca. 1850)

Gammel sukkermølle   (St. John,Virgin Islands)

Surf i »Urania af Flensborg«´s kølvand til Vestindien: Stadt Flensburg Slesvigland - Die Brodersen Sammlung Slesvigland - Flensburgs enge Verbindung mit Westindien Flensburger Schiffahrtsmuseum Flensburger Rum-Museum Braasch Rum Manufaktur Museum Rumregatta Flensburg Alte Kirche zu Rinkenis Rinkenæs gamle Kirke Ziegelsteine von der Flensburger Förde Ingraban von Heiligenhafen Windstärke 8 - In 70 Tagen über den Atlantik Tall-Ship Fan: Segelschiffe mit Daten, Fotos und Geschichte Rigsarkivet: Dansk Vestindien Dansk Vestindien, Kilder til historien Dansk Vestindisk historie, Rigsarkivet Dansk Vestindisk Selskab Den Vestindiske Arv Dansk VestIndiens Venner Sønderjylland-Schleswig Kolonial: Flyer St. John Historical Society Rootsweb: U.S. Virgin Islands Restored Historic Court Records Are Returned to Virgin Islands The U.S. Virgin Islands National Park The U.S. Virgin Islands National Park (ParkVision) The U.S. Virgin Islands Tourist Guide Harry S. Pariser: Explore the Virgin Islands Postcards from Paradise

Familien Brodersen fra Flensborg bringer hermed en hilsen til jer med denne hjemmeside (01.11.2016)
og vil blive glade for din e-mail:  hjb.fl@gmx.de

Dr. Hans-Jürgen Brodersen,  Dr. Brigitte Brodersen,  Jörg Stefan  og  Kay Henning
Postbox 2763, D 24917 Flensburg,  Telefon: +49 461  3 8344,  Mobil: +49 171  625 1675

Die Ausstellung erzählt die Geschichte Dänisch-Westindiens von der Gründung der Kolonie im 17. Jahrhundert bis zum Ende ihrer wirtschaftlichen Blütezeit Anfang des 19. Jahrhunderts. Sie beschreibt die Plantagen, Städte, Forts und Kirchen und berichtet von dem Reichtum, den die Kolonie Dänemark bescherte. Gleichzeitig fragt die Ausstellung, was auf den heutigen US Virgin Islands von der dänischen Kolonialzeit übrig geblieben ist. 76% der rund 100.000 Einwohner sind Afro-Kariben. Viele von ihnen stammen von Afrikanern ab, die während der dänischen Herrschaft aus Afrika hierher gebracht wurden, um als Sklaven auf den Zuckerplantagen zu arbeiten. Dieses gemeinsame afro-dänische Erbe ist auf den Inseln noch heute überall sichtbar. Die Ausstellung wurde vom Nationalmuseum Kopenhagen übernommen.